Vedr. "salg" af æbleskiver i Sæby d. 7. december i forbindelse med
avisindsamling
I Sæby kommune er vi 7 frivillige foreninger for børn og unge, som nu i næsten
2 år har kørt en effektiv kampagne for at øge mængden af indsamlet
genbrugspapir. Vi skal nå 55% af pap- og papirpotentialet inden nytår,
ellers mister vi indsamlingerne og der etableres kommunale henteordninger.
Nu er det knald eller fald og derfor sætter vi ekstra fokus på vores sidste
indsamling i hele Sæby Kommune lørdag d. 7. december. Vi vil derfor gerne spørge
dig, om du vil være med til at skabe opmærksomhed om arrangementet ved at hjælpe
med "salget" af æbleskiverne.
Du kan læse mere om vores kampagne på vores hjemmeside
www.saebypapir.dk.
Aviserne samles ind af spejdere med forældre i varevogne, som tømmes på
parkeringspladsen på Munkevang i Sæby. Fra kl. 11-12 er byens borgere
inviteret til at smage på vore æbleskiver og gløgg. Vi har et køkkentelt
stillet op med et par borde. Borgerne skal medbringe en stak aviser, som de så
kan bytte til æbleskiver og gløgg. Vi har en annonce i Sæby Folkeblad d.
4.12. Med arrangementet vil vi også gerne sige tak til Sæby-borgerne, som
trofast og i stigende grad støtter op om vore indsamlinger.
Vi inviterer 1 folketingskandidat eller MF-er med tilknytning til Sæby-kredsen
fra hver af de politiske partier. Desuden inviteres repræsentanter for AVØ,
det fælleskommunale affaldsselskab, samt medlemmer af kommunalbestyrelsen, især
de 3 medlemmer, som sidder i AVØ´s bestyrelse.
Vi inviterer også pressen og håber at se Nordjydske samt TV2Nord.
Vi har allerede tilsagn fra Tina Nedergaard, MF samt Brian Petersen, som er
byrådsmedlem og næstformand i AVØ´s bestyrelse.
Så hvis du har tid og lyst til at hjælpe med æbleskiverne og gløggen, så
vil vi gerne høre om det. Vi vil også tillade os at ringe dig op for at
sikre, at du har fået brevet.
med venlig hilsen
for Sæbygaardgruppen
Holger Almholt
Østeralle 17A
9300 Sæby
tlf. pr. 98464900 og arb. 98461242 , email :
halmholt@mail.dk