PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGÅRDGRUPPENS KAMPAGNEGRUPPE VEDR. PAPIRINDSAMLING
 
se også www.saebypapir.dk
 
HER ER TALLENE OG VINDERNE
 
Så har vi fået vejet papirmængderne fra sidste lørdags ( 6.12 ) papirindsamling i hele kommunen og i hvert fald i Sæby by er der tale om en ny rekord på 46890 kg . Samtidig har vi udtrukket 3 vindere i en lille konkurrence i forbindelse med indsamlingen.
 
Den nye rekord er altså på 46890 kg og det er over 6 tons mere end den gamle rekord fra december 2002, hvor der blev indsamlet 40580 kg. Vi er meget glade for det flotte resultat, udtaler Preben Mark Nielsen, som leder Sæbygårdgruppens indsamlinger. Og vi takker borgerne for den flotte indsats. Og vi er også glade for at så mange deltog i vores uddeling af æbleskiver og gløgg.
 
Ved lørdagens indsamling på Munkevang P-plads blev der også afviklet en lille konkurrence. Deltagerne skulle gætte på resultatet af dagens indsamling. Der var ca. 50 deltagere, som gættede mellem 15 og 85 tons. Præmierne var et juletræ efter eget valg ved spejdernes juletræssalg ved SuperBrugsen.
 
Vinderne blev :
 
Kaj Larsen Solsbækvej 6  9300 Sæby  som gættede på 45000 kg.
 
Annelise Sørensen Grønnevænget 19  9300 Sæby som gættede på 51000 kg.
 
Lis Sørensen  Toftevænget 25  9300 Sæby som gættede på 50000 kg.
 
Vinderne har fået besked og der er afsendt brev med papir på hvor de kan
afhente deres træ.
 
Men det gik også godt i de andre byer i kommunen. Thorshøj KFUM har indsamlet 6410 kg i Hørby, Thorshøj og Try. Knud Søhane-spejderne har indsamlet 4440 kg i Lyngså, Præstbro og Voerså. I Østervrå har Østervrå Idrætsforening indsamlet 5050 kg. De nyeste indsamlingstal fra Dybvad Idrætsforening siger 2410 kg. Understed Idrætsforening har fået 720 kg i kassen og endelig har Ousen-spejderne indsamlet 2820 kg i Volstrup og Syvsten.
 
 
Det samlede indsamlingstal for hele kommunen er nu på 812.851 kg og dermed har vi forlængst passeret den magiske grænse på 740 tons  svarende til 55% af papir- og pap-potentialet. Af de ca. 812 tons er ca. 606 tons indsamlet af de frivillige organisationer, mens resten hovedsagelig indsamles på kommunens genbrugspladser på Ousenvej, i Dybvad, i Østervrå og i Voerså.
 
Alle tallene kan ses på vores hjemmeside. Man ser bl.a. at de samlede mængder, der af Sæbygårdgruppen indsamles ved fortovsindsamlinger i Sæby by er steget fra 125 tons i 2000 over 178 tons i 2001 og 197 tons i 2002 til de 217 tons , som er nået her i 2003. og disse fine tal er nået samtidig med, at der indsamles store mængder i de mange permanente containere.
 
mvh
 
Holger Almholt
Østeralle17a
9300 Sæby
 
tlf. 98464900
e-mail : halmholt@mail.dk