Sæby, d.31.3.2001

PRESSEMEDDELELSE


fra Sæbygaardgruppens arbejdsgruppe vedrørende papir- og flaskeindsamling.


Hermed følger opdateret information om vores kampagne for at forøge mængden af indsamlet papiraffald, hvorved vi håber at kunne beholde denne indtægtskilde for vore spejderaktiviteter. Yderligere information kan ses på vores hjemmeside, se nedenfor.

1. Husk avisindsamlingen på lørdag : på lørdag den 7. april indsamler vi igen aviser, ugeblade m.m. og flasker og glas. Bundtede aviser m.m. anbringes ved kantstenen inden kl. 9 og vil blive afhentet i løbet af dagen. Hvis der er problemer, kan man ringe til tlf. 20961172 på dagen.

Også i Østervrå foregår der indsamling på lørdag, nemlig af Østervrå Idrætsforening v. Henrik Nielsen, tlf. 98951956.

Vi håber at borgerne på lørdag i stort tal kommer ud til vejen med papir og flasker. Vi har på forskellig vis forsøgt at gøre opmærksom på vores problem og håber, at score nogle ekstra tons papir.

Vi har et mål på 40% i år og 55% næste år af papir- og pappotentialet og det kræver en stor indsats fra mange sider.

2. Løbesedler. Her op til indsamlingen har vore spejdere uddelt ca. 3800 løbesedler ud til alle husstande i Sæby by. Vi har tidligere prøvet med en løbeseddel i et udvalgt boligområde og det gav en del ekstra aviser, så nu prøver vi med hele byen for første gang. Løbesedlen indeholder alle indsamlingsdatoer i 2001 og kan hænge på opslagstavlen.

3. Skilte Vi har lavet nogle små skilte, som vil blive hængt op i butikker, biblioteket m.m.

4. Containere Vores ansøgning om faste containere blev godkendt på bestyrelsemødet i AVØ i tirsdags. Men først efter mødet i Teknisk Udvalg ved vi noget sikkert. Siden går der tid med indkøb og opstilling.

5. Diverse : Sæbygaardgruppen deler telefonbøger ud i april måned og en hel del af disse bøger får vi erfaringsmæssigt også glæde af i papirindsamlingen. Vi planlægger også at starte indsamling af printerpatroner til genbrug.

6. Yderligere information kan fås ved undertegnede eller ved besøg på vores nye hjemmeside http://www.netby.dk/vest/blaa/123

Holger Almholt, 98464900 pr., 98461242 arb.