PRESSEMEDDELELSE
FRA SÆBYGÅRDGRUPPEN
HURTIG INDSAMLING
I REGNVEJR
Sæbygårdgruppens
papirindsamling i Sæby by lørdag d. 1. oktober fik et fint forløb trods den
megen regn. Selom våde aviser vejer mere end tørre aviser, så foretrækker
spejderne trods alt, at det er tørvejr til en indsamling. Lørdag var en
kedelig dag til formålet med regn fra morgenstunden. Men spejderne og de
voksne hjælpere trodsede vejrguderne og fik aviserne samlet ind, endda på
rekordtid. Indsamlingen er fordelt på 10 hold med hver sin varebil, som vi låner
af lokale firmaer. Og de første hold var færdige før kl. 12. Og kl. 14 var
det hele overstået og containerne dækket til.
Indsamlingsleder
Anders Peis udtaler : Udbyttet bliver nok på 25-30 tons, dvs mindre end
normalt, og det skyldes formentligt vejret. I øvrigt har vi bemærket, at
folk er blevet bedre til at fordele aviserne i små bundter, som spejderne
bedre kan løfte. Det er vi glade for og vi påskønner også, at folk har
lagt mærke til vore anmodninger i pressen om mindre bundter.
Nogle steder er
indsamlingen måske gået lidt for hurtigt. Og folk har måske dækket
aviserne til med plastik pga regnen. Enkelte steder er en dynge blevet
overset. Det beklager vi, udtaler Anders Peis. Hvis der er uafhentede aviser på
fortovet kl. 15 på indsamlingsdagen, bedes man kontakte os på tlf. 23848715.
Så kommer vi med det samme.Dog forudsat, at aviserne var bragt ud inden kl.
9. Vi kan jo ikke køre rundt to gange.
Hvis
man glemmer at få aviserne ud, skal man ikke fortvivle. Husk at vi over
hele byen har anbragt 7 permanente containere, hvor man altid kan komme af med
aviserne. Og indtægten fra disse containere går også til spejderne.
Containerne er anbragt ved Munkevang P-plads, ved Superbrugsen, ved Sæby
Storkøb, ved AVK-Tooling på Frederikshavnsvej, ved børnehaven Brolæggervej,
ved Arentfeldsvej samt ved Kildemarken.
mvh
Holger Almholt
Østeralle 17a
9300 Sæby
tlf. 98464900