PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGÅRDGRUPPENS KAMPAGNEGRUPPE VEDR. PAPIRINDSAMLING
se også vores hjemmeside www.saebypapir.dk
FLOT INDSAMLING I EFTERÅRSBLÆST
Der var en frisk efterårsblæst over Sæby by, da Sæbygårdgruppen indsamlede genbrugspapir i lørdags. Der blev indsamlet omkring 35 tons papir og der var stor glæde over den måde , det blev afviklet på.
Formanden
for Sæbygårdgruppens bestyrelse Helle
Brandt udtaler :
Som følge af kampagnen var vi ved at drukne i aviser. Det kneb med at skaffe folk og dem der mødte op, havde en dårlig oplevelse p.g.a. det meget arbejde , der ofte trak ud til sidst på dagen. Det har nu ændret sig- vi har nu haft to rigtig gode indsamlinger i træk, hvor arbejdet er gået glat og folk er blevet færdige i rimelig tid. Vi har sat ind på 4 områder : først stoppede vi med flaskeindsamlingen, som vi ellers har kørt med i årtier. Dernæst stoppede vi med at sortere pappet fra i en særskilt container. For det tredje har vi ændret ruterne, så der til hvert hold kun er een rute- når ruten er færdig, kan holdet gå hjem. Og endelig har vi gjort noget mere ud af forplejningen. Lørdag stod den på store familiepizzaer.
Der var 10 varebiler i gang fra kl. 9 til indsamlingen sluttede ved 14:30 tiden. Den første varebil var dog færdig allerede kl. 13. Midt på dagen blev der serveret pizzaer til de ca. 50 medvirkende.
Preben Mark Nielsen, som leder gruppens indsamlinger udtaler : Jeg har svært ved at få armene ned af begejstring over forløbet af lørdagens indsamling. Trods de store mængder- vi regner med ca. 35 tons- men med det iblandede pap er det sværere at vurdere end før- så gik indsamlingen som en drøm. Nu mangler vi bare lige et par ekstra varebiler- vi måtte trække på alle reserver for at få alle ruter i gang i lørdags.
Den næste indsamling- årets sidste- afholdes lørdag d. 4. december. Da vil der ligesom de foregående 2 år blive serveret æbleskiver og gløgg til borgere, der møder op på P-pladsen ved Munkevang med et bundt aviser. Lokale byrødder og folketingsmedlemmer er inviteret til at servere.
mvh
Holger
Almholt
Østeralle17a
9300 Sæby
tlf.
98464900
e-mail : halmholt@mail.dk