PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGÅRDGRUPPEN
 
 
se også www.saebypapir.dk
 
 
 
GOD  INDSAMLING I FROSTVEJR
 
Sæbygårdgruppens papirindsamling i Sæby by lørdag d. 4. februar  fik et fint forløb trods frost og snedriver.  Spejderne og de voksne hjælpere trodsede kulden og fik aviserne samlet ind. Indsamlingen er fordelt på 10 hold med hver sin varebil, som vi låner af lokale firmaer. Og de første hold var færdige før kl. 12. Og kl. 14 var det hele overstået og containerne dækket til. Udover de 10 chauffører var der 5-6 voksne på pladsen og der var også spejdere nok til bilerne. Det gør det hele meget nemmere, når der er hjælp nok. Midtvejs i forløbet var der pause med varm kakao med smørboller.
 
Indsamlingsleder Anders Peis udtaler : Udbyttet bliver nok på 30-40 tons, dvs ret  normalt. . I øvrigt har vi bemærket, at folk er blevet bedre til at fordele aviserne i små bundter, som spejderne bedre kan løfte. Det er vi glade for og vi påskønner også, at folk har lagt mærke til vore anmodninger i pressen om mindre bundter.
 
 
Nogle steder er indsamlingen måske gået lidt for hurtigt.. Enkelte steder er en dynge blevet overset. Det beklager vi, udtaler Anders Peis. Hvis der er uafhentede aviser på fortovet kl. 15 på indsamlingsdagen, bedes man kontakte os på tlf. 23848715. Så kommer vi med det samme.Dog forudsat, at aviserne var bragt ud inden kl. 9. Vi kan jo ikke køre rundt to gange.
 
Hvis man  glemmer at få aviserne ud, skal man ikke fortvivle. Husk at vi over hele byen har anbragt 7 permanente containere, hvor man altid kan komme af med aviserne. Og indtægten fra disse containere går også til spejderne. Containerne er anbragt ved Munkevang P-plads, ved Superbrugsen, ved Sæby Storkøb, ved AVK-Tooling på Frederikshavnsvej, ved børnehaven Brolæggervej, ved Arentfeldsvej  samt ved Kildemarken.
 
 
mvh
 
 
Holger Almholt
Østeralle 17a
9300 Sæby
tlf. 98464900
e-mail :  halmholt@mail.dk