PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGÅRDGRUPPENS KAMPAGNEGRUPPE VEDR. INDSAMLING AF
GENBRUGSPAPIR
Se også vores hjemmeside http://www.netby.dk/Vest/Blaa/123/
REKORDTAL I ØSTERVRÅ
Nu er indsamlingstallene for 1. kvartal 2002 kommet fra AVØ og ligger klar på
vores hjemmeside. Ved sammenligning med 2001 springer tallene fra Østervrå i
øjnene. Mængden er steget fra 2430 kg fra fortovsindsamling til i alt
11880 kg ved fortovsindsamling og i den nye permanente container. Det gir en
stigning på 389% og det er jo helt godt ! Nu var 1. kvartal noget lavt i Østervrå
sidste år, men flot er det alligevel. Og det er containeren, der har givet det
meste, nemlig 8030 kg. Så i Østervrå Idrætsforening er de glade for den nye
container . Søren Pedersen beretter desuden, at lørdagens indsamling i Østervrå
også gik godt. Der var top på containeren og han gætter på 5 tons.
Men vi er alle meget glade for de nye containere. I 1. kvartal kom der nemlig
40900 kg ind ved fortovsindsamling, 42660 kg kom ind på genbrugspladserne og
hele 51030 kg kom i de nye containere- så de har allerede taget føringen efter
ca. 3/4 år.
Også de andre organisationer har fremgang f.eks. har Sæbygårdgruppen en
fremgang på 80% og det er vi glade for. Sammenlagt for hele kommunen er
papirindsamlingen steget 37%, nemlig fra 101100 kg til 138940 kg.
Til trods for de fine tal er vi alligevel ikke helt glade. Vi skulle gerne have
nået mindst 150 tons i første kvartal for at nå 740 tons for hele året. Nu
skal vi have et møde for alle organisationerne d. 22. april, så må vi se om
vi kan få nogle gode ideer. Hvis der ligger nogle reserver af genbrugspapir
nogle steder, så må vi se at få fat på dem også. FOR NU GÆLDER DET. I 2001
var vi temmelig sikre på at nå 40%, men om vi kan nå 55% i 2002 er knap så
sikkert nu efter de seneste tal.
GOD INDSAMLING I SÆBY
Sæbygårdgruppen under det danske Spejderkorps i Sæby havde en god indsamling
i lørdags. John Møller Jensen fra avisgruppen udtaler, at vejrguderne smilede
på spejderne og indbyggerne i Sæby havde været flinke til at stille aviser og
flasker ud til vejsiden. Han gætter på, at der kom ca. 31 tons papir og pap
i de 4 helt fyldte containere, samt temmelig meget glas.
John Møller Jensen er også meget glad for opbakningen fra forældre og
spejdere. Han regner med, at der var ca. 17 forældre og 25 spejdere til at
bemande de 10 varebiler, samt til at stå på P-pladsen ved Munkevang, hvor
bilerne tømmes. Med så fin en opbakning bliver der også tid til lidt
hyggesnak og alle har haft en god dag i fællesskab.
mvh
Holger Almholt
Øster Alle´ 17A
9300 Sæby
tlf. 98464900
e-mail: halmholt@mail.dk