PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGAARDGRUPPENS KAMPAGNEGRUPPE VEDR. INDSAMLING AF GENBRUGSPAPIR

se også vores hjemmeside www.saebypapir.dk



KANON INDSAMLING AF AVISER

Der var tryk på hele dagen ved lørdagens indsamling i Sæby. Det var en kanon"god indsamling udtaler Preben Mark Nielsen, som koordinerede indsamlingen. Han gætter på at der kom i alt ca. 36 tons aviser og andet genbrugspapir i de 4 store containere på p"pladsen ved Munkevang. Hertil kommer en container til glas. Også her var der tryk på. Preben har aldrig set så mange flasker ved en indsamling og gætter på 10 m3 flasker.
Lige fra morgenen var der gang i de 10 varebiler, som vi låner fra lokale erhvervsdrivende. Udover chauffører var der hele tiden 8 voksne på pladsen til at tage fra, så chauffører og hjælpere kunne få et hvil, mens der blev tømt.
Der var perfekt vejr til arbejdet og vi var forskånet for uheld. Der blev drukket 30 l saftevand, venligst doneret af McDonald og spist masser af røde pølser, doneret af Danish Crown.
Hvis gættet på 36 tons er rigtigt, betyder det, at lørdagens indsamling er meget tæt på vores rekordindsamling i december 2001, som gav 36,360 tons, og som vi dengang betegnede som ekstrem. Men alligevel var indsamlingen slut allerede  kl. 15:30 og det tilskriver vi, at vi lægger et stort arbejde i planlægning og forberedelse, samt at forældrene er så flinke til at støtte op om arbejdet. Men de er selvfølgelig interesseret i at bevare indsamlingerne og så går der jo også lidt sport i det. De giver den kort sagt en ekstra skalle !


Der har også været indsamlinger i de andre byer i kommunen. Fra Thorshøj KFUM meddeler Henrik Buchhave, at de havde gode indsamlinger i Thorshøj, Hørby og Try. Det foregik en uge før Sæby, nemlig d. 3. august og her var vejret knap så godt, som en uge senere i Sæby . Mængden var nogenlunde som det plejer, og det betegnes som tilfredsstillende.

Fra Ousen-spejderne meddeler Tom Nielsen, at deres indsamling d. 3. august gik godt og at han også er tilfreds med resultatet, selvom han ikke tør gætte på mængden.

 ( Jeg har ingen meldinger fra de øvrige organisationer, men deres tlf.nr. kan ses på vores hjemmeside )


med venlig hilsen



Sæbygårdgruppen ved

Holger Almholt
Øster Alle´ 17A
9300 Sæby
tlf. 98464900
e-mail: halmholt@mail.dk