PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGAARDGRUPPENS KAMPAGNEGRUPPE VEDR. PAPIRINDSAMLING

Se vores hjemmeside www.saebypapir.dk

NY PAPIRINDSAMLING UDEN PANIK

Så er tiden kommet for årets første indsamling af genbrugspapir og det er uden den sædvanlige panik. De frivillige organisationer har nemlig i 2003 vist, at de kan nå de krævede 55% af papir- og pap-potentialet.

Årets første indsamling foregår lørdag d. 1. februar. Denne dag samles der ind over det meste af kommunen, nemlig i Thorshøj, Hørby, Try, Voerså, Præstbro, Lyngså, Østervrå, Volstrup og Sæby. I Sæby by er det Sæbygaardgruppen, der foretager indsamlingen og folk anmodes om at stille de bundtede aviser m.m. ud til kantstenen inden kl. 9. Oplever man problemer kan man ringe til 20961172, se i øvrigt annoncen i Sæby Folkeblad onsdagen før. De øvrige fælles indsamlingsdatoer i 2003 er 5. april, 7. juni, 9. august, 4. oktober og 6. december. M.h.t. Dybvad og Understed må man følge med i Sæby Folkeblad og lægge mærke til skiltene i vejsiden, da datoerne her ikke er fastlagt endnu.

De indsamlede papirmængder i 2001 og 2002 har vist nogle imponerende vækstrater. I 2000 blev der indsamlet 33% af papir- og pappotentialet. Da vi startede kampagnen i januar 2001, var formålet at få indsamlingsprocenten over de ved lov krævede 40% i 2002 og hele 55% i 2002. Vi var temmelig sikre på, at målet for 2001 kunne nås ved en aktiv indsats og det lykkedes da også i fin stil, idet resultatet blev 44%. Men kunne vi så få det til at stige helt til 55% ? - det var vi ikke spor sikre på og derfor greb vi da  også til alle mulige midler samtidig. Resultatet er nu kendt- det blev 58%. På 2 år er det en stigning fra 33 til 58 d.v.s. svarende til 75% relativ stigning.

Leder af kampagnen i Sæbygaardgruppen, Preben Mark Nielsen, udtaler, at vi ikke regner med at sætte helt nye aktiviteter i gang i 2003. Vi vil fortsætte med vores PR, hjemmeside og måske en konkurrence. Måske kan vi også få opstillet et par permanente containere mere. Vi er helt tilfredse med de mængder, der indsamles nu, men på den anden side må de ikke gå væsentlig ned, for vi skal stadig nå 55% også i de kommende år. Men nu har vi vist, at det kan lade sig gøre. Og det var vi ikke særlig sikre på, da vi strtede kampagnen.

med venlig hilsen

Sæbygaardgruppen v.

Holger Almholt
Øster Alle´ 17A
9300 Sæby
tlf. 98464900
e-mail: halmholt@mail.dk