PRESSEMEDDELELSE FRA SÆBYGÅRDGRUPPENS KAMPAGNEGRUPPE VEDR. AVISINDSAMLING
Se også vores hjemmeside: www.netby.dk/Vest/Blaa/123/
EKSTREM AVISINDSAMLING
"Det er helt ekstremt" var den gennemgående kommentar ved lørdagens
indsamling af genbrugspapir og flasker i Sæby. Bilerne blev bare ved med
at komme og alt tyder på en ny rekord.
Sæbygaardgruppen under Det danske Spejderkorps indsamler papir og flasker ved
fortovene i Sæby by 6 gange om året. Lørdagens indsamling er den sidste i år
og resultatet her er med til at afgøre om spejderne og de andre frivillige
organisationer kan beholde denne indtægtskilde. I år skal vi nå 40% og det er
vi ret sikre på, men næste år strammes kravet til 55%. Det bliver svært !
Formanden for avisgruppen, Preben Mark Nielsen, udtaler, at han har aldrig har været
med til noget lignende. Bilerne blev bare ved med at komme, dels de 9 varebiler,
som vi har lånt af venlige firmaer, og dels rigtig mange privatbiler, idet
nogle åbenbart ikke når ud om morgenen med aviserne. Preben gætter på,
at lørdagens indsamling giver 36 tons genbrugspapir samt 2500 flasker. Hvis det
er rigtigt, er det ny rekord. Den hidtil mest givende indsamling var i juni måned
med 31,440 tons. Og til sammenligning kan nævnes at indsamlingen i december
2000 gav 20.860 tons.
John Møller Jensen fra avisgruppen mener, at vi er ved at nå grænsen for hvor
meget, der rent praktisk kan håndteres på Munkevang P-plads på en lørdag.
Han var ved at foreslå at tage søndagen i brug også, men det var nok en spøg.
Men det var faktisk ved at blive mørkt, inden sidste mand forlod pladsen !
Det kniber også med pladsen. Med 3 store containere til aviser, 1 til pap
og 1 til flasker er der godt fyldt på Munkevang P-plads, når der også skal være
plads til aflæsning og til den permanente container.
Vi er meget glade for opbakningen fra sæbynitterne. De har taget de nye faste
containere til sig- de giver rigtig godt. Vi forventede så, at der ville blive
en nedgang i fortovsindsamlingen, men det er gået lige modsat. Det var en
ekstrem lørdag i Sæby.
Også ved SuperBrugsen var spejderne på arbejde lørdag. Her var den årlige
juletradition med salg af juletræer startet. Allerede lørdag blev der solgt 40
træer, så der er altså nogle, som vil være sikre på at få det flotteste træ
!
med venlig hilsen
Holger Almholt
Øster Alle´ 17A
9300 Sæby
e-mail: halmholt@post3.tele.dk