Til Pløkken
              UD( E) MED AVISERNE ?
Nu har kampagnen for at samle flere aviser kørt i nogle måneder og vi har allerede opnået en del. Men vi skal op på at indsamle  55% af genbrugspapiret næste år, hvis vi skal beholde papirindsamlingen og de ca. 50000 kr, som vi tjener på det.
Ved indsamlingen i april indsamlede vi 30 tons og året før var det tilsvarende tal kun på 18.6 tons ! Vi kan tydeligt mærke, at der er flere, der husker at lægge aviserne ud. Vi kan jo kun samle det ind, som folk vil lægge ud til os.
Vi har prøvet på at få noget i aviserne hver gang vi har en nyhed. Og jeg har faktisk 21 avisudklip i min udklipssamling. Nordjyske Stiftstidende og de to folkeblade er flinke til at bringe vore indlæg. Desuden har en af lokalradioerne bragt et interview med Preben Mark Nielsen.
Spejderne gjorde en stor indsats med uddeling af vores løbeseddel til alle næsten 4000 husstande i Sæby.
I forbindelse med næste indsamling d. 9 juni tager vi de nye skilte i brug. De skal opstilles i vejsiden i ugen før indsamlingen.
Vi har netop d. 25. maj fået overdraget den første af de 4 containere. De kommer til at stå på Munkevang P-plads, ved Superbrugsen, ved Storkøb og på Hedebo Camping. Hvis man ikke kan vente til indsamlingen, kan man nu altid komme af med genbrugspapiret i en af de 4 containere.2. viceborgmester Brian Petersen indviede den første container. Der var 30 deltagere i indvielsen heraf halvdelen spejdere.
Avisindsamlingen har nu fået sin egen hjemmeside. Den kan besøges på adressen:  www.netby.dk/Vest/Blaa/123/ . Det er ikke alle, der læser avis og dem kan vi måske nå gennem hjemmesiden. Vi bruger også at henvise til hjemmesiden, når vi sender indlæg til aviserne.

Holger Almholt